På Jegindø
– midt i Limfjorden
Virksomheden bag Jegindø – Limfjordens Finest-produkterne er Johs. Jensen Fiske- & Muslingeexport A/S. Vi har faste aftaler med Limfjordsfiskere og får hver dag landet ferske muslinger og skaldyr direkte fra fjorden. Størstedelen landes i Jegindø Havn, som ligger lige udenfor døren. Råvaren forarbejdes på Jegindø inden videresalg til Danmark og hele Europa.
Johs. Jensen Fiske- & Muslingeexport A/S blev etableret i 1928. Virksomheden ligger på Jegindø – en ø – som er en lille naturperle i Limfjorden.
Vores vision er uden kompromis at fokusere på højeste kvalitet af ferske muslinger og skaldyr fra Limfjorden, samt hver dag bestræbe os på at yde meget høj service og fleksibilitet overfor såvel kunder som leverandører.
Alle vore produkter er underlagt de strengeste kvalitets- og miljøkrav i EU. Disse krav samt et omfattende egenkontrolprogram sikrer kvaliteten i alle processer fra bestilling af råvarer til modtagelse hos vore kunder.